Under selve scenariet/arrangementet er der en masse opgaver som skal løses. Da det meste gerne skulle være planlagt i forvejen, så er de fleste opgaver konkrete praktiske opgaver.

Enten kan du komme og hjælpe os med en konkret opgave. Eller også kan du bare komme og hjælpe. Så vil du blive sat til de opgaver der trænger mest. Ikke nødvendigvis noget du har prøvet før – men du går hjem mange dejlige erfaringer rigere.

Opgaverne kan f.eks. være:

  • Fordele deltagerne i de forskellige hære
  • Fotografere det hele
  • Sminke de deltagere der skal være orker
  • Følges med en gruppe rundt i området, så der er en tryg voksen med de yngste
  • Lave mad over bål til en gruppe
  • Enkle hyggelige spejderaktiviteter om aftenen
  • Efterse raftefortet under arrangementet
  • Gå natte-/bålvagt i lejrene
  • Stille havregryn og lign. frem til morgenmad
  • Hjælpe med at pille rafteborgen ned

Fælles for alle de her opgaver, er at det handler om kun den weekend, hvor Junior-Krigslive foregår. Så hygger du dig med andre ting i hverdagen, men kan godt tage et par dage ud af kalenderen, så kom og hjælp os med at skabe en fantastisk oplevelse for ungerne.

Hvis du har lyst til at hjælpe os, så skriv til os på JKL@r-r.dk, og fortæl os hvad du er god til, eller hvad du har lyst til at blive bedre til. Se mere under menupunktet “Vores Medhjælper-Bank“.

For frivilligt arbejde er jo ikke kun et spørgsmål om at løse opgaver. Det er også, i høj grad, et spørgsmål om at få erfaringer med nyt spændende emner.