Til Junior-Krigslive er det vores tanke, at lave en liste over mulige medhjælpere – en Medhjælper-Bank.
Når vi så skal bruge en medhjælper, så finder vi den der er bedst til opgaven. Eller som brænder mest for præcis den opgave.

Men for at lave sådan en liste, så kræver det noget info fra jer. Jo mere info i giver os, jo nemmere bliver det for os, at finde den rette til opgaven.

Ved at sende os informationerne, så giver I jeres samtykke til at vi opbevarer og behandler jeres data.

De informationer vi godt kunne tænke os er:

  • Navn.
  • Alder.
  • Adresse, eller i hvert fald hjemby.
  • Telefonnummer og/eller email.
  • Kampagne- og/eller foreningstilknytning(er).
  • Rollespils- eller spejder-erfaring.
  • Evt. uddannelse og/eller job.
  • Evt. en kort beskrivelse af dig selv.
  • Det du brænder mest for, eller mest ønsker at lære om – indenfor Junior-Krigslives område.
  • Den helt specielle ting, som du er rigtig god til – det kan f.eks. være at du er tømmerlærling, uddannet kok eller har været på førstehjælpskursus for nyligt.
  • De ting du helst ikke skal sættes til. Har du f.eks. vandeksem, så skal du nok ikke vaske op. Eller hvis du, som Pierre, er bange for heste, så skal du nok heller ikke have med heste at gøre.

Vi sørger selvfølgelig for at de informationer kun bruges af os. Og du kan når som helst bede os om at slette dine informationer.

Men listen vil gøre arbejdet for os arrangører meget nemmere, så vi håber at i vil fortælle os lidt om jer selv.

Send mails til JKL@r-r.dk – så svarer vi hurtigst muligt.

Eller gør det rigtig nemt for os, og udfyld det her skema. Så har vi alt hvad vi skal vide om dig.  🙂