Den primære målgruppe for Junior-Krigslive er skolebørn fra 3. – 5. klasse fra Holbæk, Odsherred, Slagelse og Kalundborg kommuner.
Dertil kommer 6.-7. klasse, som kan deltage som hjælpere/monsterhold.

Fredag eftermiddag deltager man primært sammen med sin SFO. Men alle er velkomne.
Men fredag aften/nat og til om lørdagen køber man selv sin billet.

Der er selvfølgelig forskel på børn. Og deres pædagoger kender dem meget bedre end vi gør. Så både yngre og ældre børn kan sagtens deltage – det er helt pædagogerne afgørelse.

Man skal blot være opmærksom på at de yngre skal være robuste (ikke blive skræmte så nemt, når kampen går igang), og de ældre skal f.eks. enten være friske lege-børn eller gode til at hjælpe de yngre frem (fordi historien er planlagt til 3.-5. klasse).

Og selvfølgelig er deltagere udenfor de fire kommuner velkomne. Vi vil gerne have så mange deltagere som muligt. Men vi ved godt at transporten kan blive lidt lang, hvis man bor længere væk.

Selv om ens skoles SFO ikke deltager i Junior-Krigslive om fredagen, så er det selvfølgelig også muligt at deltage selv. Så sørger vi for at deltagerne kommer med i en gruppe fra en af SFO’erne, når spillet går igang.

Så bare kom og leg med!

DSC_1346