Kære forældre

Må vi ønske tillykke?!

I er i gang med at finde en fantastisk fritidsaktivitet, der udvikler jeres barns fantasi og kreativitet. Jeres barn får masser af frisk luft og motion, får rykket grænser, får styrket sine sociale kompetencer, og bliver handlekraftig i sikre omgivelser.

Hvis jeres barn deltager sammen med sin SFO, forening eller klub, har de voksne derfra styr på jeres barn, som de plejer. Hvis jeres barn deltager på egen hånd er der en voksen holdleder, der sørger for at alle har en god oplevelse. I som forældre er også meget velkomne og kan kigge med fra kulissen, deltage som bi-karakterer eller hjælpe til bag scenen.
Vi kommer til at give hver deltager en sandwich med kylling og vand til dagen. Vi forventer mange deltagere og har derfor ikke kapaciteten til at tage hensyn til allergier og særlige behov. Sørg derfor enten selv for at medbringe mad til dit barn eller koordiner dette med dit barns institution hvis der er behov.

Vær opmærksom på at der vil blive tage billeder til arrangementet, som kan blive brugt I andre sammenhænge til at promovere rollespil.

Hjælp fra forældre
Vi kan naturligvis altid bruge ekstra hænder – lige fra små til store opgaver.
Har du mod på at hjælpe med sy-opgaver, bage kage eller noget helt tredje, så kontakt os på juniorrollespil@landstedsraadet.dk

Vi glæder os til at høre fra jer!