Hvis I som institution gerne vil med til Junior-Krigslive er I meget velkomne! Dette er dagen hvor I kan komme ud med jeres børn og møde andre børn og pædagoger som også elsker rollespil.

Når I tilmelder jer arrangementet skal I notere antal børn samt voksne. Hvis I har voksne, som ønsker at have en særlig rolle i spillet må I meget gerne også skrive det.

Vi giver hvert hold en trækvogn med vand og en sandwich med kylling til hver deltager. Vi har rigtigt mange deltagere og har derfor ikke kapaciteten til at tage særlig hensyn til allergier og andre behov. Hvis I har deltagere med som har særlige behov, beder vi jer derfor om selv at medbringe mad til disse.

I skal selv sørge for transport til arrangementet. Derudover anbefaler vi også at I hjemmefra har arbejdet med rollespil og eventuelt lavet udstyr sammen med børnene. Det kan for eksempel være bannere, skumvåben og kostumer. Bemærk at hjemmelavede skumvåben skal tjekkes igennem af jer og I skal kunne stå inde for sikkerheden.

Vær opmærksom på at der vil blive tage billeder til arrangementet, som kan blive brugt I andre sammenhænge til at promovere rollespil.