VIGTIGE TING DU SKAL HUSKE:

DU er ansvarlig for at både dit eget hold, men også at andre hold får en god oplevelse. Som spiller er det din opgave at gå forrest med et godt eksempel og vise de andre på dit hold hvordan man spiller med andre. Måske hive nogen fra holdet frem, som kan hjælpe med at snakke med andre holde og mystiske væsner, eller spørge om du kan hjælpe de andre med at løse en opgave. Sagt på en anden måde, du skal være med til at sørge for at dit hold har en sjov og fed dag.

Det er også vigtigt at huske IKKE AT SNYDE! Vi spiller alle sammen for at have det sjovt og man kan alligevel ikke vinde rollespillet ved bare at banke de andre. Derfor er det vigtigt at du tæller dine slag i kamp og at du spiller død, når du ikke har flere livspoint tilbage.
Der vil altid være nogen som måske glemmer at tælle deres slag i kampens hede, men hvis du syntes der er nogle som opfører sig rigtigt uretfærdigt, skal du gå til din holdleder.

KAMP OG LIVSPOINT:

Alle har som udgangspunkt 2 livspoint.
Hvis du har et flot og stemningsfuldt kostume eller rustning kan du blive givet 1-3 livspoint mere af din holdleder.

Når man bliver ramt af et våben, mister man 1 livspoint.
Det er IKKE tilladt at slå i skridtet og i hovedet. Man mister ikke livspoint, hvis man bliver ramt der.

Når man ikke har flere livspoint, må man ikke kæmpe videre, men skal putte en hånd på hovedet og ligge sig ud til siden. Sørg for ikke at ligge dig lige oveni kampens hede, så undgår du at blive trådt på. Når kampen er overstået, går holdet i samlet trop tilbage til jeres base for at hele.

MAGI:

Du kan vælge at være magibrugere. Hvilken slags magibruger du er (Magiker, heks, druide osv.) bestemmer du selv, så længe det passer til resten af holdet. Bemærk at hvis du vælger at spille som magibruger, kan du ikke slås på traditionelt vis med sværd og skjold.

Ildkugle:
Ildkugle er magikerens angreb. Magibrugere kan jo ikke bruge våben, men har i stedet magiske kugler de kan kaste med (bløde stofbolde eller lign.). Bliver man ramt af en magisk kugle, mister man 1 livspoint, ligesom hvis man bliver ramt af et våben. Bemærk, at hvis du ønsker at spille magikere skal du selv medbringe bløde stofbolde til ildkugler og det er dit ansvar at få samlet dem sammen igen efter hvert slag.

Magisk Skjold:
Magisk skjold er magikerens forsvar. Hvis magibrugeren har en stav, kan de lave et magisk skjold foran dem selv. Det gøres ved at holde staven vandret, i begge hænder, ud fra kroppen foran sig og råbe ”skjold”. Magibrugeren kan ikke gå eller løbe, så længe de laver magisk skjold, men er til gengæld usårlig overfor al skade. Skjoldet virker, så længe magikeren står i med staven foran sig og ikke går sin vej.

Stå:
Magibrugeren kan også kaste en fortryllelse på en anden fjende, så personen ikke kan bevæge sine ben, resten af kroppen er dog stadig bevægelig.
For at gøre det, skal magibrugeren holde sin magiske stav i begge hænder og pege på personen de vil fortrylle, og sige ”Magi, Stå!”. Så længe der peges, kan hverken magibrugeren eller ofret bevæge sig væk.

SPILGENSTANDE:
Spilgenstande (skatte, magiske ting, vigtige dokumenter osv.) skal hele tiden bæres synligt på en person, der er i nærheden af holdlederen. Hvis holdet nedkæmpes, skal de aflevere spilgenstandene til det hold der har vundet, hvis de bliver bedt om det. Det er vigtigt at man ikke lyver.

Magiske genstande kan give særlige fordele, f.eks. flere livspoint, eller betyde at alle skal spille på en bestemt måde overfor bæreren (alle skal f.eks. hylde den person der bærer Hyldesthatten, eller ingen kan se personen der bærer Usynlighedsbæltet.). Det kan også være magiske eliksirer med midlertidige effekter, der varer indtil man mister alle sine livspoint.
Hvis man er i tvivl om hvordan en genstand virker kan man altid spørge.